mobiltelefon-online.dk

Mobil telefoni


Mobiltelefon

Mobiltelefon

Vi bruger den som kamera, som vækkeur, lommeregner, GPS og computer og tildeler den vores uforbeholdne opmærksomhed flere timer om dagen. Vi bærer den tæt indtil kroppen, og tager den med os overalt. For langt de fleste er mobiltelefonen et af vores kæreste ejer og efterhånden et hvermandseje.

Mobiltelefonens værdi rækker ud over den funktionelle frihed i form af at kunne i kontakt med omverdenen når som helst og hvor som helst. Vores mobiltelefon er i dag meget mere. Den er blandt andet et udtryk for vores livsstil og personlighed. Den er vores kontaktredskab til nye og eksisterende bekendtskaber, og den kan tilmed være vores arbejdsredskab.

Via moderne mobiltelefoner er det muligt at være online, opdatere status på Facebook og følge med i vennernes gøren og laden i alle døgnets timer. Mobilen er m.a.o. også et socialt redskab og kommunikationsmiddel; i særdeleshed for den yngre generation. Med en mobiltelefon er vi altid tilgængelige for omverdenen og har til alle tider mulighed for at pleje og udvikle de nære men også perifere relationer.
Mobiltelefonen giver os en oplevelse af at kunne følge med i og være tæt på andre menneskers liv eller være overvåget af mennesker, der betyder meget for os. Den giver os således også tryghed og en følelse af aldrig rigtig at være alene.  I nødsituationer er mobiltelefonen vores livlinje og kan spille en afgørende rolle for vores sikkerhed.

Mobiltelefoner fås i alverdens udgaver til enhver smag, behag og pengepung. Som køber er der derfor en række kriterier, man bør forholder sig til, inden man køber; herunder hvad den skal anvendes til og følgelig kunne, mobilens design og form og ikke mindst budget. Er det pris, funktionaliteter eller design, der vægter højest? Nogle er tilfredse med blot at kunne tale og sende beskeder, mens andre gerne vil have mulighed for at skrive e-mails, tage billeder, høre musik, spille spil og meget mere.